Hvordan blev vi til

Carsten Lauridsen startede virksomheden i november 1992, sideløbende med han arbejdede som procesoperatør på Danaklon i Varde.
Virksomheden havde da adresse på Håndværkervej 14, i Varde. Dengang var det hele baseret på brugte motorcykler, samt reparation af samme.
Værkstedet var en tidligere vognmands forretning, hvor garagedelen, på 250 kvm. blev indrettet til værksted og koldlager.
I februar 1999 blev firmaet autoriseret Suzuki forhandler, hvilket gjorde at faciliteterne på Håndværkervej ikke længere var optimale,
og firmaet flyttede derfor til Storegade 30-32 i Varde, med åbning 21.02.2000 - Et eksisterende tidligere bolighus, som havde stået tomt i 5 år, og bar præg deraf, blev i løbet af 3 måneder forvandlet til en motorcykelforretning, med tilhørende værksted, af håndværkere, og ikke mindst, de som skulle bruge det til daglig fremover, lagde rigtig mange timer i det. I 2004 kneb det igen med pladsen, og en tidligere restaurantbygning, i samme gård, blev tilkøbt som garage og lagerplads.


I 2006 slog dette heller ikke til mere, og ønske om nybygning på firmaets nuværende adresse, blev en realitet.
D. 01.12.2006 slog vi dørene op for offentligheden på vores nuværende adresse, Jeppe Skovgaards Vej 13, Varde, efter mange lange dage, med flytning og indretning, i samarbejde med firmaets ansatte. I december 2011, viste muligheden for et tiltag med cykler sig, vi startede op og Bikein flyttede ind.
Dette er så stor en succes, at vi med stolthed nu kan kalde os Danmarks største 2-hjulscenter, og må nu igen se på udvidelsesmulighederne, da pladsen atter er blevet for trang....
Cookie og privatlivspolitik
Læs mere om vores cookie og privatlivspolitik